Ann K
Ja, det gør en flok “hel” igen… De VED, hvad der er sket nu nemlig… Og det er et smukt “Vi ses” på den måde…
Helle, det gør mig så ondt for dig og Nemo, ord er fattige i denne sammenhæng, men jeg vil sige, at Nemo trods alt nåede at opleve din hengivne og ubetingede kærlighed.
Årh Helle, det gør mig forfærdeligt ondt for dig og misserne, men du har givet Don Nemo den største gave af alle, du har givet ham fred.
Det gør ikke ondt at være død, men det kan være meget smertefuldt at leve.
stort cyperkram
Bente
Åh nej…ikke smukke, fantastiske Nemo…jeg forstår det slet ikke -ked
Jeg er dybt taknemmelig for at jeg nåede at møde ham, Nemo - og hans historie - har sat dybe potespor i mit hjerte.
Jeg føler dybt med dig Helle, du har netop taget den værste beslutning man overhovedet kan tage som ven af et elsket dyr.
Jeg er sikker på Nemo sidder ved Regnbuebroen og takker dig for et godt liv med en værdig afslutning, selvom det er svært at se lige nu.
Jeg vil tænde et lys for Nemo i aften til vores kredsmøde i Randers for at mindes ham -pote
Og så skal du have et kram…
Åh nej hvor trist, havde håbet at komme hjem til en god nyhed.
Marina
Kæreste Helle
Det gør mig rigtig ondt at Nemo ikke skal vækkes igen, efter at have fulgt med i tråden om hans forløb, håbede jeg virkelig på det bedste:(
Valget I har truffet er for Nemos skyld, og det er det rigtigt at gøre - også selvom det gør forbandet ondt i hjertet-brist
Hvor er det sørgeligt at du har mistet den dejlige og dygtige lille Don Nemo alt for tidligt -græd-græd
Så tung en beslutning at tage selv om du ved med dig selv det var den eneste og rigtige… og det eneste der kan trøste, er at han har fred hvor han er nu…
-kramer
Tak for alle de søde ord. Det er en stor trøst.
Jeg har stadig ikke forstået det helt naturligvis. Jeg skal se ham før tror jeg. Tager ud til Keld i eftermiddag.
Jeg har sundet mig en smule nu, for årsagen var et slemt chok for en dyreven, og kan derfor skrive årsagen:
Nemo havde et gammelt brud på den nederste del af ryggen. Ifølge dyrlægen kunne det lappes sammen ved en række operationer, men han ville fortsætte med at danne den lammelse, som allerede var startet. På sigt ville Nemo blive helt lam, og trods operationer ville han ikke kunne gøres smertefri nogensinde. Dyrlægen sagde, at der desuden ville vente Nemo mindst et halvt år i bur i total ro, og at han ikke ville byde sin egen kat det.
Derfor lod vi ham sove ind, mens han stadig var i narkose. Jeg havde sagt på gensyn i morges, for det anede mig jo desværre, hvad vej det gik.
Iflg dyrlægen har bruddet ikke været muligt at opdage før nu og slet ikke uden røgent.
Årsagen til bruddet kan være en medfødt genetisk fejl eller - og det er det mest sandsynlige siger dyrlægen - de tæsk, som Nemos tidligere ejere gav ham inden han kom til mig.
Det sidste gør hele situationen endnu sværere at bære. At nogle har tævet en killing er slemt nok, men at de faktisk har brækket hans ryghvivler fra hinanden to steder på ryggen og herefter smidt ham ud, er ubærligt.
Det er sand ondskab, og nu er Nemo død af det.
Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal sige til det… Joh! De tidligere ejere skal godt nok være glade for, at jeg lige nu ikke ved hvem de er, eller hvor de bor!
Og Donnie. Jeg skriver dit et mindeord senere.
Indtil da vil jeg blot sige tak - og på gensyn. Du var en ganske særlig kat. En demo på en ny kat faktisk:-) Den eneste huskat, som fik lov at hedde Kamikaze til fornavn:-) Verdens eneste Felis Lupus… En lydighedskat som ingen andre.
Jeg ønsker dig en god rejse videre. Vi ses min ven
Med kærlig hilsen
Helle
Så tunge beslutninger vi må tage - så svært det er at være nøgtern, så svært det er at sætte sig ud over sine egne følelser.
Helle, det er rigtig hårdt nu. Du vil i en lang periode stoppe midt i en bevægelse - fryse i den -åh nej Don Nemo min skat …
Det er hårdt lige nu - men du vil med tiden finde fred med at vide du har taget den helt rigtige beslutning, og på det rigtige tidspunkt.
Trøsteknus
Lis
Hvorfor vidste jeg det bare… Desværre var det osse min mistanke, da jeg læste det tidligere…
Det er sådan en gennemsyret ondskab, og jeg forstår til fulde din fortvivelse.
Men Nemo har haft et godt liv hos dig og de andre misser… Og det i selv, gør at de smerter han måske har haft, er blevet opvejet af kærlighed.
Det eneste jeg kan gøre nu, er at sende dig et kæmpe kram… OG sige, du har gjort det eneste rigtige for Nemo… En rigtig Kamikaze-mis
Engang vil du se ind i et par øjne og vide, han er kommet tilbage til dig.
Do not stand at my grave and weep.
I am not there, I do not sleep.
I am a thousand winds that blow,
I am the diamond glints on snow.
I am the sunlight on ripened grain,
I am the gentle autumn’s rain.
When you awaken in the morning’s hush,
I am the swift uplifting rush
of quiet birds in circled flight.
I am the stars that shine at night.
Do not stand at my grave and cry,
I am not there, I did not die…
Tak Mega - det digt kan få mig til at tude selv på en god dag 
Fordi det er så sandt og smukt
Tak
Øv, for en ubehagelig besked -ked
Åhh hvor trist Helle -ked-ked
God rejse kære Nemo 
Har læst med den seneste tid, og vil blot sige at det gør mig rigtig ondt!
Men hatten af for dig, helt klart!
Ud fra hvad jeg læser, er jeg sikker på han har haft det godt hos dig, i den tid han har været der. Så det er jo kun godt for ham, at han kom til dig. Et godt hjem, som tog vare på ham og hans “problem”.
R.I.P Nemo! -ked
Ja det var en god dag for Nemo i dag… Det er der ingen tvivl om. Sikke smerter han har haft… Katte skjuler det alligevel forbavsende godt!
Jeg havde aldrig troet, at det var deciderede brud på rygsøjlen, som han trods alt har klatret, løbet og leget med Tara med i 2,5 år… Han var godt nok en sej gut! Jeg kan huske, at der på dekatten var en tråd om hvem der var sejest. Jeg må stadig sige, at Don levede total op til sit navn:-) Han var en soldat og en muskel-“hund” til det sidste.
I går fik Maggie en røffel. Utroligt…
Jeg svinger meget pt mellem at grine af alle de sjove minder og tude lidt. Nu skal jeg snart ud og se ham. Det trækker tænder ud. At se ham helt tom for liv, hvor der en gang var så meget liv…
tak for de søde ord
Åhh Kære helle
hvor gør det mig ondt med Nemo,det er altid svært at tage afsked med en nær ven-ked men fdu tog det rigtige valg ikke at lade ham lide,jeg forstår din frustration over den måde han er blevet syg på,da dette jo er sket af ondskab og ikke kærlighed som du havde til nemo og nu har til de andre.Håber Tara kommer over at miste sin gode ven.
Kære lille Don Nemo kan du have en rigtig god rejse op over regnbuebroen
R.I.P nu fik du fred-ked-ked-ked
Kan ikke skrive mere da mit tastatur strejker pga. alle de tårer.-sorry
Det gør mig utroligt ondt for dig, søde -ked
Sender knus og varme tanker 
Åhhhhh nej nej, ikke dejlige vidunderlig lille Nemo, han var mit hjertebarn af dine katte, netop på grund af hans fortid og aligevel hans tillid til mennesker, særligt at han begynte at kunne være sammen med mænd og mænd med fuldskæg.
Den mand, for det er en mand, skulle havde samme tur, der findes ingen undskylninger for at være så ond mod et lille væsen, sådan et modbydelig menneske.
Helle jeg græder nu -ked for jeg ved hvordan du har det, og jeg vil savne Nemo når jeg kommer ud til dig.
Lille Nemo, du fortjente dit liv hos din mor, du kunne ikke havde valgt en bedre mor og et bedre liv end hos Helle .
Smukke Nemo, når du er kommet over regnbuebroen, så venter min elskede Dina pige på dig, hun var en dejlig pige her på jorden, hun vil elske dig og du hende.
Hils hende fra mig lille Nemo.
Masser af -kramer til dig Helle
og et 
for Don Nemo på din rejse over regnbuebroen.
[quote=Mega;74244]Engang vil du se ind i et par øjne og vide, han er kommet tilbage til dig.
Do not stand at my grave and weep.
I am not there, I do not sleep.
I am a thousand winds that blow,
I am the diamond glints on snow.
I am the sunlight on ripened grain,
I am the gentle autumn’s rain.
When you awaken in the morning’s hush,
I am the swift uplifting rush
of quiet birds in circled flight.
I am the stars that shine at night.
Do not stand at my grave and cry,
I am not there, I did not die…[/quote]
Det er et meget smukt digt…så derfor gentager jeg det lige og putter på det der mangler…
Do not stand at my grave and weep,
I am not there, I do not sleep.
I am a thousand winds that blow.
I am the diamond glint on snow.
I am the sunlight on ripened grain.
I am the gentle autumn rain.
When you wake up in the morning hush,
I am the swift, uplifting rush
Of quiet birds in circling flight.
I am the soft starlight at night.
Do not stand at my grave and weep.
I am not there, I do not sleep.
Do not stand at my grave and cry.
I am not there, I did not die!
Do not stand at my grave and weep.
I am not there, I do not sleep.
I am the song that will never end.
I am the love of family and friend.
I am the child who has come to rest
In the arms of the Father
who knows me best.
When you see the sunset fair,
I am the scented evening air.
I am the joy of a task well done.
I am the glow of the setting sun.
Do not stand at my grave and weep.
I am not there, I do not sleep.
Do not stand at my grave and cry.
I am not there, I did not die!