Åh Marsini, sådan var det slet ikke ment, og det var ikke myntet på dig. Jeg beklager meget, hvis du fik det indtryk :surrender1:
Det jeg prøver på at sige er, at jeg godt kan spørge indtil hvorfor man har fravalgt børn, men det er fordi, jeg er interesseret i, hvordan man så har valgt at leve sit liv.
Hvis den måde jeg spørger på, får andre til at føle sig “forpligtigede” til at nævne nogle private ting (som jeg i bund og grund ikke er interesseret i at høre), så skal jeg da tænke over at formulere mig anderledes fremover
[QUOTE=DK Lindvig;830532]Åh Marsini, sådan var det slet ikke ment, og det var ikke myntet på dig. Jeg beklager meget, hvis du fik det indtryk :surrender1:
Det jeg prøver på at sige er, at jeg godt kan spørge indtil hvorfor man har fravalgt børn, men det er fordi, jeg er interesseret i, hvordan man så har valgt at leve sit liv.
Hvis den måde jeg spørger på, får andre til at føle sig “forpligtigede” til at nævne nogle private ting (som jeg i bund og grund ikke er interesseret i at høre), så skal jeg da tænke over at formulere mig anderledes fremover :)[/QUOTE]
Jeg synes nu det er okay at spørge, hvis man respekterer, hvis vedkommende så ikke ønsker at uddybe det (det tror jeg så absolut også at du gør :-)) Men der findes folk, som lige skal komme med en eller anden dum kommentar, såsom “ja ja, det vil du sikkert kommer til at fortryde senere” eller “det synes jeg er meget egoistisk” eller lignende bemærkninger, som jeg har hørt andre få, når de har sagt, de ikke skal have børn. Det er så utroligt sårende synes jeg, at sige sådan til andre mennesker og dybt respektløst.
det hører heller ikke nogen steder hjemme!! - hovedløst og uforskammet…
en ting er at være forundret eller nysgerrig… noget andet er at være hellig og arrogant…
hvis folk fortryder så opdager de det nok når den tid kommer - men det må være deres sag - det skal andre ikke hverken stille sig til dommer over eller kommentere…
men jeg forstår godt dem der spørger mig: “hvorfor finder du dig dog ikke en sød en på din egen alder?? - så du kan få familie???” for de forstår ærligt ikke at jeg ikke på nogen måde vil involvere mænd i mit børne-projekt og derfor elsker at vælte lidt rundt i søde unge fyre som et herligt tidsfordriv
Og en mere For mit vedkommende var det nok også en ubevidst erkendelse af, at min ex ikke var ham, jeg ville have børn med, så det var bare et meget kategorisk ‘nej tak’ når emnet kom på bane. Men så går livet jo som bekendt videre og nogle gange ændres ens holdning - så er det bare nitte at konstatere, at det ikke sådan liiiiiiige lader sig gøre, når man nu har planlagt at det skal være sådan …
Ang børn: Jeg ønsker dem ikke… jeg får ikke så mange spørgsmål om det, men når jeg gør så svarer jeg meget afklaret, for det er jeg.
Der er en hovedgrund
jeg elsker børn men er ikke villig til at sætte min egen frihed i baggrunden for at passe dem, som jeg synes man bør.
Og så interesserer de mig bare ikke… Den sidste tog mig nogle år at samle mod til at sige - men jeg synes virkelig ikke børn er ret interessante… Herre gud - de kan da være meget sjove at være sammen med i … en time? men så begynder jeg at kede mig…
Og det handler ikke om, at jeg ikke kan lide børn - helt ærlig - de siger mig bare ikke noget at have selv… Jeg har andre prioriteringer.
Og det synes jeg da aldrig jeg møder modstande eller kritik på…
[QUOTE=lenschow;830669]Enig kærlighed før alder:-)
Og så interesserer de mig bare ikke… Den sidste tog mig nogle år at samle mod til at sige - men jeg synes virkelig ikke børn er ret interessante… Herre gud - de kan da være meget sjove at være sammen med i … en time? men så begynder jeg at kede mig…
[/QUOTE]
He he - sådan har jeg det da også med andres småbørn, men det er jeg nu alligevel ret sikker på vil ændre sig, hvis jeg får mit eget barn. Jeg tror i høj grad at det handler om, at man ikke føler man kan kommunikere med små børn og der er jo ligesom grænser for hvor meget gu-gu og ga-ga man gider med børn, man ikke er nært beslægtede med … Når børnene bliver store nok til at de kan føre en samtale, så synes jeg det er fint (omend de kan være ret anstrengende hvis de kræver mere eller mindre konstant opmærksomhed - igen noget man kun lægger mærke til, når man ikke selv har børn :-))
Mine veninders børn siger mig absolut intet! Som nævnt længere oppe i tråden har det ændret sig lidt i forhold til søsters og svigerfamiliens børn, men stadigvæk i små doser tak.
Mht. hvor stor en grad af opmærksomhed de kræver og de børn jeg har mødt på min vej; synes i høj grad det kommer an på hvad forældrene opdrager dem til!
[QUOTE=TrekkieGrrrl;830519]Jeg tror helt ærligt der er en del misundelse med i spillet når folk MED børn gerne ser alle andre i samme båd
[/QUOTE]
Det er da noget forfærdeligt sludder! Hvad i alverden skulle man få ud af at andre får børn, hvis de ikke har lyst?
Jeg tænker rigtig tit, (men nøjes med at tænke) at hvor ville jeg ønske for andre, der ikke er lige så heldige, at de havde en skøn familie som min. Og det er absolut ikke fordi jeg er misundelig, tværtimod, men fordi min mand og mine børn er det aller-aller-bedste og største, der er hændt i mit liv, og jeg under virkelig andre den samme glæde. :love2:
Men jeg er da glad for, at jeg aldrig har sagt det højt, når man skal skydes i skoene, at det er fordi man er misundelig. (som om jeg nogen sinde ville bytte… )
Jeg betalte en høj pris for mine børn (fødselsdepressioner og kraftig bækkenløsning), - men de var det hele værd.
[QUOTE=Else;830920]Det er da noget forfærdeligt sludder! Hvad i alverden skulle man få ud af at andre får børn, hvis de ikke har lyst?
Jeg tænker rigtig tit, (men nøjes med at tænke) at hvor ville jeg ønske for andre, der ikke er lige så heldige, at de havde en skøn familie som min. Og det er absolut ikke fordi jeg er misundelig, tværtimod, men fordi min mand og mine børn er det aller-aller-bedste og største, der er hændt i mit liv, og jeg under virkelig andre den samme glæde. :love2:
Men jeg er da glad for, at jeg aldrig har sagt det højt, når man skal skydes i skoene, at det er fordi man er misundelig. (som om jeg nogen sinde ville bytte… )
Jeg betalte en høj pris for mine børn (fødselsdepressioner og kraftig bækkenløsning), - men de var det hele værd. [/QUOTE]
Man læser det man vil læse. Bliv du bare fornærmet hvis du vil.
Har du nogensinde læst Lise Nørgaards erindringer? hun beskriver hele komplekset vældig fint.
Folk der ER blevet fanget af “villa vovhund volvo og de obligatoriske 2 børn” ser - i nogle tilfælde. Jeg SKREV altså osse at det selvfølgelig!!! ikke galdt alle - at alle andre bli’r lisså “lykkelige” som dem selv.
Lad være med at tage alting så personligt. Jeg skyder ikke DIG noget som helst i skoene.
[QUOTE=TrekkieGrrrl;830944]Man læser det man vil læse. Bliv du bare fornærmet hvis du vil.
Har du nogensinde læst Lise Nørgaards erindringer? hun beskriver hele komplekset vældig fint.
Folk der ER blevet fanget af “villa vovhund volvo og de obligatoriske 2 børn” ser - i nogle tilfælde. Jeg SKREV altså osse at det selvfølgelig!!! ikke galdt alle - at alle andre bli’r lisså “lykkelige” som dem selv.
Lad være med at tage alting så personligt. Jeg skyder ikke DIG noget som helst i skoene.[/QUOTE]
Ja-ja, det gik nok ud over dig, at en anden (på arbejde) har fået mig op i det røde felt i dag - så er der ikke så langt til udråbstegnene
Men jeg forstår nu stadig ikke det mistænkelige i at ønske noget godt for andre. Og jeg kan slet ikke se, hvad det har med misundelse at gøre. :?
Jeg har ondt af folk, der må leve alene. Det står for mig som det værste i verden. Og derfor ønsker jeg for andre, at de må opleve samme lykke som jeg selv.
Jeg er bare træt af at nogle personer har så travlt med at hævde, at når folk mener noget andet end dem selv, så er det helt sikkert bare fordi, de er ude på at hævde sig selv og/eller nedgøre andre. Det tror jeg ærlig talt yderst sjældent er motivet.
[QUOTE=Else;831008]Ja-ja, det gik nok ud over dig, at en anden (på arbejde) har fået mig op i det røde felt i dag - så er der ikke så langt til udråbstegnene
Men jeg forstår nu stadig ikke det mistænkelige i at ønske noget godt for andre. Og jeg kan slet ikke se, hvad det har med misundelse at gøre. :?
Jeg har ondt af folk, der må leve alene. Det står for mig som det værste i verden. Og derfor ønsker jeg for andre, at de må opleve samme lykke som jeg selv.
Jeg er bare træt af at nogle personer har så travlt med at hævde, at når folk mener noget andet end dem selv, så er det helt sikkert bare fordi, de er ude på at hævde sig selv og/eller nedgøre andre. Det tror jeg ærlig talt yderst sjældent er motivet.[/QUOTE]
Jeg tror altså du misforstår Lisbeth lidt her… Eller også opfatter jeg hendes indlæg anderledes end dig. Ihverfald forstår jeg det på den måde, at nogle af dem der har børn godt kan misunde børnefri familier lidt i og med de så har så meget fritid til sig selv. Jeg er absolut sikker på jeg før eller siden kommer til at sidde i samme situation, især når der er noget jeg har svært ved at deltage i pga. Baby.
Jeg ved godt jeg ikke hører til blandt de yngste kommende mødre, men jeg har valgt et barn nu af flere årsager… Jeg kunne enten være ked af det resten af mit liv, at jeg ikke fik det barn jeg ønskede, eller få det barn jeg ønskede og så undvære den frihed, jeg rent faktisk er blevet så glad for. Af tydelige grunde valgte jeg så friheden fra, men indrømmer jeg af og til med stor sansynlighed kommer til at ønske mig meget mere frihed end den jeg får (og det er den misundelighed jeg tror Lisbeth snakker om)
[QUOTE=Anne Korsbakke;831025]Jeg tror altså du misforstår Lisbeth lidt her… Eller også opfatter jeg hendes indlæg anderledes end dig. Ihverfald forstår jeg det på den måde, at nogle af dem der har børn godt kan misunde børnefri familier lidt i og med de så har så meget fritid til sig selv. Jeg er absolut sikker på jeg før eller siden kommer til at sidde i samme situation, især når der er noget jeg har svært ved at deltage i pga. Baby.
Jeg ved godt jeg ikke hører til blandt de yngste kommende mødre, men jeg har valgt et barn nu af flere årsager… Jeg kunne enten være ked af det resten af mit liv, at jeg ikke fik det barn jeg ønskede, eller få det barn jeg ønskede og så undvære den frihed, jeg rent faktisk er blevet så glad for. Af tydelige grunde valgte jeg så friheden fra, men indrømmer jeg af og til med stor sansynlighed kommer til at ønske mig meget mere frihed end den jeg får.[/QUOTE]
TAK! Jeg var lige ved at tro det kun var mig der ikke kunne formulere mig
Det var lige netop sådan noget i den retning jeg mente med misundelse. Enkelte tager så skridtet videre og har den der holdning at “når jeg ikke kan, så skal du heller ikke, så se at få dig nogle børn”
Jeg VED de findes. Jeg kender en af dem, hun indrømmede det selv overfor mig da jeg havde fået et barn
[QUOTE=Anne Korsbakke;831025]Jeg tror altså du misforstår Lisbeth lidt her… Eller også opfatter jeg hendes indlæg anderledes end dig. Ihverfald forstår jeg det på den måde, at nogle af dem der har børn godt kan misunde børnefri familier lidt i og med de så har så meget fritid til sig selv. Jeg er absolut sikker på jeg før eller siden kommer til at sidde i samme situation, især når der er noget jeg har svært ved at deltage i pga. Baby.
Jeg ved godt jeg ikke hører til blandt de yngste kommende mødre, men jeg har valgt et barn nu af flere årsager… Jeg kunne enten være ked af det resten af mit liv, at jeg ikke fik det barn jeg ønskede, eller få det barn jeg ønskede og så undvære den frihed, jeg rent faktisk er blevet så glad for. Af tydelige grunde valgte jeg så friheden fra, men indrømmer jeg af og til med stor sansynlighed kommer til at ønske mig meget mere frihed end den jeg får (og det er den misundelighed jeg tror Lisbeth snakker om)[/QUOTE]
Selvfølgelig kan man nogen gange savne at kunne noget af det, der ikke er så nemt, når man har børn. Men ville det få dig til at opfordre andre til at få børn? For det var det, Lisbeth skrev: At dem med børn måske havde travlt med at lokke andre i “fælden”, så de ikke behøvede være misundelige. Og det var dét, jeg opponerede imod.
[QUOTE=Anne Korsbakke;831025]
Jeg ved godt jeg ikke hører til blandt de yngste kommende mødre, men jeg har valgt et barn nu af flere årsager… Jeg kunne enten være ked af det resten af mit liv, at jeg ikke fik det barn jeg ønskede, eller få det barn jeg ønskede og så undvære den frihed, jeg rent faktisk er blevet så glad for. Af tydelige grunde valgte jeg så friheden fra, men indrømmer jeg af og til med stor sansynlighed kommer til at ønske mig meget mere frihed end den jeg får (og det er den misundelighed jeg tror Lisbeth snakker om)[/QUOTE] Se det er noget jeg kan forstå
Lige nøjagtig den frihed du omtaler… Den valgte jeg fremfor at få flere børn, uden tvivl fordi jeg ikke har haft ønsket om mere end det ene barn
Og ligesom du måske kommer til at pive lidt over ting du må aflyse, så må jeg pive over ja… ved ikke lige hvad jeg skal pive over Men det handler under alle omstændigheder om hvad man helst vil have og/eller give afkald på
Og så til spørgsmålet… yngre mænd og ældre kvinder.
Jeg er lidt ambivalent der, da jeg selv har haft det lidt inde på livet. Normalt ville jeg sige at det var op til parret selv, men i dette ene tilfælde måtte jeg af med noget galde. Det var min søn på 19, der var begyndt at kæreste med min lillebrors ekskæreste (hun og min lillebror har barn sammen), og det var sket på hendes initiativ. Jeg ved godt jeg burde blande mig langt udenom, men det kunne jeg ikke, da det lugtede langt væk af udnyttelse fra hendes side. (+ jeg nok også syns det var alt for tæt på da kvindens datter så kunne kalde min søn for fætter stedfar). Det fik en ende - HELDIGVIS, men skulle han på et andet tidspunkt finde en der var ældre end ham selv, ville jeg nok ikke have (nær) så meget imod det. Ved han har kærestet rundt med en pige, der var 5 år ældre end ham, og det havde jeg det fint med.
Jeg forstår det stadig ikke som at lokke andre i en fælde. Jeg kan ikke helt forklare hvad jeg mener - især ikke lige nu hvor jeg er træt (og spekulerer for meget på andet), men skal prøve at forklare i morgen, hvor jeg garanteret bedre kan komme med sammenhængende forklaringer.
Jamen for at gå tilbage til tråden:høhø:
Så kan disse da godt gå an, hvis de ellers vil. De ser sgu da godt ud.
Meennn om lige det her er realistisk er sgu nok so so so:høhø: Hvis de bød sig til:) eller bare en af dem:høhø: så ville jeg sgu nok ikke takke nej
Cougartingen… Jo, Jo der er vel en puma gemt i alle, men så lige ham her i tv - en gammel mand - men sgisme da en rigtig mand:)
Han er sgu MEGET ældre end mig, men han er dælme da også en der kunne bruges:) Ved godt han er MEGET gammel idag, men som han så ud i de film ( og Ja det handler selvfølgelig også om personlighed osv.)
altså jeg må da indrømme at jeg har fået et nyt forhold til at gå i byen
de unge drenge (mænd er nok for meget sagt) er der for at score - det er hele deres formål med at være der… og det gør det altså utrolig let og utrolig sjovt…
og indrømmet - jeg vælger da dem der bruger al deres tid i træningscenteret (jeg skal jo ikke snakke med dem) for det er bare en større fornøjelse når de ser brandgodt ud
så jeg er enig med binks… når de byder sig til fordi man sender dem deres bedste smil og i øvrigt bare er til stede - hvorfor så sige nej
For mit vedkommende var det nok også en ubevidst erkendelse af, at min ex ikke var ham, jeg ville have børn med, så det var bare et meget kategorisk ‘nej tak’ når emnet kom på bane. Men så går livet jo som bekendt videre og nogle gange ændres ens holdning - så er det bare nitte at konstatere, at det ikke sådan liiiiiiige lader sig gøre, når man nu har planlagt at det skal være sådan …
(som om jeg nogen sinde ville bytte… )
De ser sgu da godt ud.