Aner det ikke - men så går der da for mig at se for alvor dobbeltmoral i den…? 
1 Synes om
Hvor er hun fin 
super flot farve!
og yderst stilfuld i sommer udstyr … 
jeg har også insektnet til hat når jeg skal arbejde visse steder i haven om sommeren.
Hvordan er kun kommet til DK?
1 Synes om
Fandt denne forklaring på deres hjemmeside - så det er en kombo af flere ting - praktiske forhold, højde hegn, dyrs evner og temperament, hvad man kunne finde af dyr.
"Udvælgelse af dyr til Rewilding Mols
Rewilding-projektet på Molslaboratoriet havde som ambition, at det skulle være simpelt, kræve ”almindelige hegn” og have et stort spredningspotentiale. Derfor valgte vi græsning med dyr, der ikke kræver særlige forholdsregler, dvs. at krondyr (høje hegn, dyrehaveanlæg) eller vildsvin (indertråde, særlige dispensationer) blev udelukket. Bison blev fravalgt pga. projektets trods alt beskedne areal, mens kødgeder, der ellers vides at fungere udmærket i sådanne landskaber, i første omgang blev fravalgt pga. krav til hegning og gedernes status som ikke-hjemmehørende. Køer og heste vides til gengæld at være en del af den oprindelige danske fauna.
Overvejelserne i forhold til kreaturerne var beskedne, idet vi siden 1972 har haft en fin bestand af Galloway på Molslaboratoriet. Galloway-kvæget stammer fra Skotland og er særligt egnet til at gå ude året rundt. Racen er naturligt uden horn og kan på grund at sin tykke underpels klare selv den vådeste vinter. Øvelsen var derfor primært at bringe bestanden ned fra 45-50 dyr til blot 13 individer.
Hestene krævede større overvejelser. Vore krav var, at racen skulle være robust, således at de kunne gå ude året rundt - og selv finde føde og vand og klare sig! De skulle opføre sig som en hesteflok, dvs. bevæge sig rundt på hele arealet og fremfor alt ikke være tamme, så de ville være fristet af at tage kontakt til publikum.
At finde sådanne vilde heste skulle vise sig at være mere udfordrende, end man lige skulle tro. Vi var således omkring følgende hesteracer inden vi besluttede os for Exmoor-ponyen:
Przewalski-hesten, som stammer fra Mongoliet/Centralasien, er interessant, fordi den betegnes som den eneste oprindelig hesterace, evt. endog -art. Den er truet, og deltagelse i et europæisk avlssamarbejde ville klæde projektet og være interessant i sig selv. Udfordringen var dog at finde individer nok, og da det at have en bestand i Danmark kræver zoo-status, blev Przewalski-hesten udelukket.
Konik-hesten er en hesterace, som oprindeligt fra Polen. Den er halvvild og er nem at anskaffe, men vi blev dog frarådet denne race pga. temperament. Den benyttes dog i flere naturprojekter rundt omkring og var et realistisk alternativ.
Gotlandsruss er en gammel race fra Gotland. De har en stor bestand på Lojstahed, men desværre var der ikke dyr til salg. Vi havde mulighed at købe 10 Gotlandsruss-hingste fra et netop afsluttet naturprojekt i Sverige, men de var lidt for domesticerede, og perspektivet med en naturlig hesteflok ville ikke være opfyldt med 10 gamle hingste! Blandede krydsnings-ponyer blev besigtiget i Nordjylland. De fungerede fint som en vild hesteflok, men vi fravalgte dem pga. den meget blandede oprindelse og dermed ukendte flok- og græsningsegenskaber.
Exmoorponyen er en primitiv og hårdfør race, som angives at være den ældste af de indfødte, britiske ponyer. Racen er også den mest rene, og flokke af dyrene lever stadig vildt på Exmoor-hederne i Devonshire. Den har overlevet pga. sin isolation i moor-områderne, hvor den kun har ændret sig en smule. Dyrene har et intelligent og venligt temperament. Racen er kraftigt bygget, stærk og udholdende. Der arbejdes aktivt på at bevare racen, og der vil være mulighed for udveksling af individer med andre lignende projekter.
Efter nogen søgen i England, Tyskland og Danmark købte vi i oktober 2016 12 hopper i Tyskland i Naturpark Solling-Vogler. I juli 2017 blev flokken fuldendt med en Exmoor-hingst købt i Weidelandschaften, Neumunster.
Dyrevelfærd
Er det god dyrevelfærd at leve på 120 hektar naturarealer uden pasning og pleje? Det er et spørgsmål, som mange har en holdning til. Molslaboratoriets dyrehold skal leve op til al dansk lovgivning. Bestanden tilses dagligt, dyrene må ikke lide, og er der dyr, der mistrives, skal der reageres på det. Reglen for Rewilding Mols er, at de dyr, vi har på arealet, skal kunne klare sig uden menneskelig hjælp! Eftersom det ikke er tilladt at lade dyrene drikke af Mølleåen, har vi etableret en række drikkesteder fordelt rundt på arealet - heraf er ét centralt drikkested frostsikret. Ydermere tildeles mineraler ad libitum, idet de næringsfattige og sure arealer (pH er alle steder under 6) og den manglende adgang til kysten begrænser den naturlige tilgængelighed af en række mikronæringsstoffer. Hvis dyr iht lovgivningen kræver tilskudsfodring eller dyrlægebehandling, tages de derfor ud af bestanden. Det vil sige, at de sendes videre til andre projekter eller aflives.
Når en bestand vokser, møder den på et tidspunkt bærekapaciteten - altså, hvor meget mad, plads, læ, territorium, der er plads til. Det, der begrænser bestandene på vore breddegrader, er helt typisk hvor meget foder, der er tilgængeligt på det tidspunkt, hvor der mindst mad - det vil typisk være midt på foråret, hvor dyrene har spist op af sommerhalvårs ophobede planteproduktion, og forårets vækst endnu ikke rigtig er kommet i omdrejninger. Det er her, at dyrene taber sig hastigt, også fordi kælvning eller foling ofte falder lige netop her, og dyrene derfor skal afsætte resurser til andre end bare sig selv.
Det er derfor forventningen, at perioden fra marts til begyndelsen af maj er dér, hvor dyrene er længst nede i huld, og det har også vist sig at holde stik i virkeligheden. Nu er huld imidlertid ikke den eneste velfærdsparameter, vi tager stilling til; vi ser også på dyrenes adfærd - er de vågne, opmærksomme, æder de, følger de flokken - ligesom vi vurderer, om vejret i de kommende 14 dages tid gør det lettere eller sværere at være dyr.
Da vi op til vinteren 2016-17 udsatte 13 Gallowaykvæg og 12 Exmoorponyer leve vildt på arealet, forventede vi, at områdets natur formentlig lige akkurat ville kunne understøtte denne bestand vinteren igennem. Dyrene klarede det imidlertid uden væsentlige problemer, selv om vi oplevede et meget sent forår med kulde langt ind i april. Bestanden voksede i løbet af sommeren til 40 dyr, som til vores store overraskelse alle formåede at overleve vinteren 2017-18. Tørkesommeren 2018 indebar, at sommerhalvårets vækst blev nærmest elimineret, og da sommeren var ovre, og vi havde 60 dyr på arealet med udsigt til en vinter uden særligt meget foder, var vi overbeviste om, at vi nu ville se en nedgang i dyretallet. Det skete imidlertid ikke. Bestanden voksede til 77 dyr i sommeren 2019, 44 kvæg og 33 heste, og allerede i begyndelsen af oktober begyndte vi at se tegn på, at der hurtigt ville blive spist helt op af vegetationen.
Da vi nåede til nytår 2019-20, var ingen dyr dog faldet for tærskelværdierne, og hele januar gik på samme måde. I februar oplevede imidlertid en periode med barfrost, og vegetationen blev brun, gul og næringsfattig. Nu blev det tydeligt, at nogle dyr reagerede negativt på den begrænsede fødetilgængelighed, og i løbet af perioden ultimo februar til primo april udtog vi derfor 41 dyr af bestanden. Alle heste - på nær én - blev sendt videre til andre projekter, mens ca. halvdelen af det udtagne kvæg blev sendt til Ree Park som rovdyrfoder.
I den relativt lange og hårde vinter 2020-21 faldt blot et enkelt ungkreatur for udtagningskriterierne, og den blev sendt videre til en anden besætning.
Molslaboratoriet har fast dyrlæge med speciale i heste tilknyttet, og ydermere har vi gennemgået en lang række kontrolbesøg fra myndighederne, hvor andre dyrlæger ligeledes har tilset alle dyr. Der har aldrig været anmærkninger til dyrenes tilstand. For at blive klogere på dyrevelfærd på arealet er der etableret et forskningssamarbejde med dyrevelfærdsforskere på Aarhus Universitet, som vil kigge nærmere på heste og kvæg i de “hårde” perioder.
Det er vigtigt at understrege, at dyrenes velfærd ikke kun måles i føde og huld, men også i muligheden for at udleve en naturlig flokadfærd ift. reproduktion, gruppedannelse, territorialitet mv.
Akutte problemer med vore dyr kan rettes til vagttelefonen på tlf. +45 2153 0913"
1 Synes om
Jeg deler gerne beretningen om Tjutten’s rejse, såvel til som i DK, hvis der er interesse for det - men den kan godt gå hen og blive lang, så spørgsmålet er om den hører til i indeværende tråd, eller bør ligge et andet sted…
@galath, hvad tænker du?
3 Synes om
Jeg er helt klart af den holdning, at uanset hvad skal dyrværnsloven overholdes.
Jeg synes ikke det er holdbart at have heste indhegnet uden fast fødekilde. Skulle man endelig gøre det, burde der ikke være mulighed formering af disse.
Drægtige og diegivende dyr kræver en vis mængde af foder. Det vil være frygtelig at se aborter eller døde føl, fordi der af en eller anden grund ikke var føde nok.
Der har også været tegn på at dyrene spiste andet end græs af nød, f.eks. bark fra træer, samt planter som ikke var hensigtsmæssige.
En for kraftig nedgræsning kan måske også gå ud over nogle af de planter og blomster der er fredet.
Jeg har underskrevet dette boergerforslag og håber det bidrager til noget:
Nej til at dispensere fra Dyrevelfærdsloven i forbindelse med naturnationalparker (borgerforslag.dk)
2 Synes om
Jeg hsr ikke fulgt med i tråden. Men hvis det er en beretning om den hvide hest, kan den vel få sin egen tråd i denne kategori? Dvs. Andre dyr end kat.
1 Synes om
Spot on - og her har vi også underskrevet.
Oh wauw, jeg er spændt på hvor biased det bliver. Rasmus er ikke lige frem en af dem der har haft en sober tone i diskussionerne på FB…
Edit: Noget biased kunne jeg så få bekræftet lidt senere i kommentarerne her 
1 Synes om
Ja, der bliver trampet lidt rundt i det samme til tider. Som skrevet så syntes jeg første del er mest spændende + interview med Janne Winther Christensen fra Institut for husdyrvidenskab - det var også interessant.
Syntes han manglede at gå Dorthe Brauner Jensen på klingen omkring hendes natursyn - det kunne have været interessant - eks siger hun i artikel linket:
»Jeg ved ikke, hvor slemt det er med biodiversiteten. Og ærligt talt, så kan jeg ikke se, hvad det er de vil redde i Mols Bjerge. Der er jo ikke andet en gyvel. Uanset hvad, skal det i hvert fald ikke gå udover dyrene.«
Nogle af af dem jeg har læst som taler mod NNP er så vidt jeg kan forstå klima og/eller biodiversitet krise benægtere…og det syntes jeg kunne have været interessant at få gravet mere i…
Og som opfølgning snakke om syn på dyrevelfærd - hvad er det ‘gode hesteliv’ ? …måske perspektivere lidt til det liv vi byder milioner af industri grise, kyllinger og kvæg - uden der er nogle som råber særligt meget op…om andet end at nu er kød blevet for dyrt…
Her kommer Janne Winther Christensen mere interessant rundt - med snak om om ‘godt dyreliv’ - som jo ikke bare er at stå ved et trug (eller i boks) og vente på fodring.
Men altså den første time hvor de vandre rundt og leder efter hestepære & kokasser er bedst
1 Synes om
Der er nu heller ikke meget romantisk over mange vædeløbs & springhestes liv? Og mange af dem bliver heller ikke gamle?
Med fare for at gentage mig selv - man kan i min optik ikke bruge referencer til kritisable forhold, til at retfærdiggøre accept af andre tilsvarende…
Men i bund og grund, så er det der frustrerer mig mest, såvel i den generelle som i indeværende debat, at jeg fortsat savner/mangler at se en valid argumentation for, hvorfor det lige er at man ikke kan nå frem til et kompromis, der både tilgodeser biodiversitet og dyrevelfærd - når det kan lade sig gøre andre steder why the f*ck not i NNP regi?
(Og for the record, så er vi faktisk mange hesteejere, der såvel tilgodeser behov for bla. bevægelse og beskæftigelse - og hvis heste bliver en del ældre - damen længere oppe er 27+)
En kommentar som denne er netop med til at underbygge min frustration - NEJ, vi er sgu’ hverken klimaskeptikere eller i tvivl om at naturen og kloden generelt bløder big time, pga. menneskeslægtens hærgen og ignorance gennem ufattelig mange år, men at tage sagesløse dyr som gidsler i et ikke engang evidensbaseret eksperiment, redder hverken verden eller vores moralske efterslæb.
Exactly my point - og inkluder gerne kvæget i den ligning.
Ku’ du ikke præsicere hvad du sigter til - det gør typisk debatten lidt nemmere at navigere i, at man ved hvad man evt. svarer på…?
3 Synes om
Jeg er HELT enig! Ca. 10 minutter fra mit hus er der en mose, som hele sommersæsonen græsses af Aberdeen Angus kvæg. De sættes ud i starten af maj og på et tidspunkt i oktober bliver de ledt op til vejen, hvor der ankommer en lastbil, som kører dem ned til slagteriet i den anden ende af byen. I mellemtiden gør de en hel masse godt for biodiversiteten og er bare “hyggelige” for os andre at se (bortset fra den kat, jeg for en del år siden gik tur med rundt om mosen - han syntes godt nok, de var STORE!). De er hele sommeren i SUPER kondition og tilses jævnligt af et kodriverlaug, der så efter slagtningen kan købe deres kød.
Jeg kan godt følge af NNP skal have dyr, der går i naturen længere end en sommersæson, men jeg synes, det er skammeligt, at der ikke er opsyn i et omfang, der sikrer at de får i hvert fald et minimum af pleje og nok foder.
4 Synes om
Problemet er ofte med kvæg, får og lignende at der er krav til hvad der skal være på det område de går på.
En bison farm lukkede f. Eks. Da der var krav om at de skulle kunne gå i læ og huset skulle have en bestemt størrelse. Problemet for ham med de bison, var at det krav ikke passede med dyrets behov
Den er rette nu så det ikke altid er et krav…
Men der står stadig at dyr der er ude om vinteren skal have et læ skur…
Nu ved jeg ikke om de heste har det, men de regler rammer hårdt for nogle
2 Synes om
Jo, det har heste (altså lige fraset dem der går i NNP projekter 
) - men forstår så nok ikke helt, hvem du mener de rammer hårdt for, i hvert fald ikke blandt hesteejerne?
1 Synes om
Jeg mener ikke at hverken hestene i mols bjerge eller shetterne på Trelde Næs har læskur.
Dog får shetterne en ret tyk vinterpels, så jeg ved ikke om læhegn af levende hegn er nok.
Shetlændere og islændere er nogle af de få racer, der er dispenseret fra læskurskravet - dog skal de ha’ adgang til tørt leje.
2 Synes om
De rammer hårdt for flere f. Eks den bison ejer der måtte slagte 100 dyr (det var i 2018 og nu er der flere steder bisoner uden læ, fordi de pga den sag fik ændret på loven, men stadig blev manden nød til at slagte 100 dyr, da han synes kravet var noget der mindede om misrygt for bisonerne. For pga en bisons størrelse, skulle det skur være så stort at det ville være tæt på umuligt at finde arenaler hvor de bisoner kunne gå og have et hus som de aldrig ville bruge)
Men jeg forstår ikke hvorfor der skal være en lov for dyr der går ude året rundt, men at heste på en nationalpark kan blive fritaget selvom de også er ude året rundt…
Jeg ved godt at vi også begynder at havde mangel på ådsel æder fordi vi er gode til at rydde op ved vejkanter, men jeg synes nogle gange at loven blive misbrugt eller ændret alt efter hvem de rammer…
For jeg er ikke i tvivl om at det vil koste dyr, at de skal leve på en måde de ikke er van til.
Det er lidt ligesom reglen med at heste ikke må gå alene, men hvad gør man med en hest som ikke egner sig til andre end sig selv og sine mennesker?
Jeg ved godt at man så skal prøve med et får, ged, ko eller andet, men hvis den er en gnaven enspænder, så kan selvskabet jo også være skadeligt.
Jeg forstår godt der er regler, men nogle gange vil jeg ønske reglerne handlede om det/de enkelte dyr og den/deres behov.
Jeg ville ofte ønske at alle skulle have kørekort eller faktisk en individuel pasningsvejledning til hvert individ/dyr
For der er sikkert nogle heste der egner sig til at gå ude, uden læ, skosmed og fast foderplads, men jeg vil stadig ønske at der 1 gang i månede kom en og tilså hver enkelt hest, for at se om dens behov havde ændred sig
Så kunne man også fange ting som ville gøre det dyrs liv til en plage. Var man nød til så at aflive, så kunne de stadig gøre det og efterlade liget.
Men et tørt sted at ligge for en hest kan vel også være svært at finde i de våde måneder, hvis der ikke er et sted med reel tag
Tjek - jeg fik bare læst det, som om du refererede til debatten herinde… 
1 Synes om
Prøv at læse min kommentar igen 
Jeg var interesseret i at der radio udsendelse blev snakket om det - måske har jeg været uheldig og faldet over nogle af ‘tosserne’? (dem er der et par stykker af alle vegne…) eller er det mere fremtrædende?
For lige det element har gjort at jeg er blevet skeptisk omkring den kritik der er rejst… fordi jeg flere gange har set ‘dyremishandling’ umiddelbart fulgt op af ‘NNP er ikke nødvendige fordi naturen/biodiversitet i DK har det fint…forskere lyver og manipulerer med rødlister etc etc’ - og så tænker jeg: hvis de er så galt på den omkring naturen/biodiversitet - kan jeg så tro på noget af det andet der siges?
Derfor var jeg interesseret i hvad folk her tænkte - fordi jeg ved at der hos mange her er seriøsitet omkring dyre velfærd…
1 Synes om