Hmm, jeg tror også det er som man tager det. Jeg bliver også tit spurgt (nu om dage primært om jeg har børn), men forklarer jo altid bare at det har vi valgt fra og hvorfor, og oplever så godt som aldrig andet end accept for at det er vores valg. Den eneste, der har haft svært ved at acceptere det var svigermor i sin tid, men selv hun fattede det da ret hurtigt. Hjælper måske når man er meget utvetydig i sin udmelding 
Det er også min opfattelse - og jeg er vist fra (mindst! 
) generationen før, men har ikke oplevet at blive udfordret på mit fravalg, i hvert fald ikke i et omfang jeg har hæftet mig ved.
Men jeg er helt enig i, at det mere end tangerer intimiderende adfærd at spørge/skubbe til andre menneskers “avlsplaner” - og ikke mindst set i lyset af, hvor udbredt fertilitetsudfordringer er i dag.
3 Synes om
Jeg er født 71, og har virkelig måtte høre for at jeg har fravalgt at få børn. Alt fra “du skal nok komme på bedre tanke/skifte mening” til “hvor er du egoistisk!” Og 117 forskellige andre ting der imellem. Har meget ofte følt at jeg skulle forsvare mit valg. 
Til nogen har jeg forklaret hvorfor, andre har jeg ikke ment skulle vide så personlige ting om mig. Men det har klart været en lettelse at blive så gammel, at jeg ikke skal høre for det i tide og utide. Dog oplever jeg stadigvæk at folk kan undre sig over jeg ikke har fået børn, og spørg hvorfor.
3 Synes om
Jeg havde en kontaktlærer på et tidspunkt, som næsten fik et hjerteanfald da jeg fortalte hende at jeg ikke var sikker på om jeg overhovedet ville have børn - det var jo en hver kvindes drøm og mål for deres liv 
. Hun havde det væsentlig mere stramt med at jeg måske ikke ville have børn end at jeg ikke var specielt god til at passe min skole 
2 Synes om
3 Synes om
Jeg er fra 83 og jeg har oplevet flere gange at folk er uforstående overfor at jeg ikke vil have børn.
En gammel mandlig kollega sagde engang til mig, at jeg bare skulle møde den rigtige mand, så havde jeg også lyst til at få børn 
1 Synes om
Jeg husker også som teenager især, at jeg skulle høre for, at jeg jo var fra en lille generation, så jeg SKULLE jo nærmest have børn - det skyldte jeg jo næsten samfundet …
Det bestemte jeg heldigvis selv - og selv min mor er stoppet helt med at snakke om det, trods jeg ikke har ramt de 35 
1 Synes om
Jeg troede at jeg skulel have børn, og ville også gerne have børn.
I slut 00erne var jeg sågar kort inde på det med donor, sådan bare i tankerne.
Nu er omstændighederne så sådan at jeg ikke har fået børn - og trods det at der i min mors familie er mange der har fået børn i starten af 40erne, så skal jeg ikke have nogen.
Mit helbred er for dårligt, og jeg vil ikek have børn alene i den situation.
Jeg har som sådan ikke oplevet nogle rykke mig for børn, det er kommet op et par gange, da min bror fik børn, men ikke mere end det.
Der er ikke sådan stillet spørgsmål til “hvorfor ikke”, heller ikke fra mine forældre.
Jeg er afklaret med at jeg ikke har fået børn, men kan da godt tænke lidt bekymret på fremtiden, når jeg bliver ældre.
For 20 år siden havde jeg en veninde, der var i slut 20erne på det tidspunkt.
Hun var meget klar i spyttet, hun skulle ikke have børn, for hun kunne se hvilken ved det gik/går men klima/miljø/klodens overlevelse, og det ville hun ikke bidrage til.
3 Synes om
Åhja, den sætning har jeg også fået rigtig mange gange! 
Jeg tror @DorteH har ret i at det også er et generationsspørgsmål. Jeg er fra 1953 og blev da også udsat for irriterende bemærkninger fra den nærmeste familie da jeg var ung, men ellers var der ingen der mente de skulle blande sig i den sag - og slet ikke kolleger. Men de ting har åbenbart ændret sig 
1 Synes om
folk bliver som regel lidt flove når svaret er:
" det ville vi gerne, men vi er begge syge, så det går ikke"
Det er så meget et standard spørgsmål på linje med " og hvad laver du så? " at folk ikke skænker det en tanke at det kan være problematisk.
3 Synes om
Faktisk er den eneste “episode” jeg erindrer med en kollega med modsat fortegn - en engelsk kollega havde åbenbart kommenteret noget der involverede noget hen ad “det ved man ikke noget om, når man ikke har børn” under en snak.
Bagefter tog han fat i mig og undskyldte at ha’ været så taktløs - han var jo ikke klar over hvorvidt det var et overlagt valg fra min side, og de havde selv været gennem fertilitetsbehandling for at få deres, og vidste at det kunne være et sårbart emne.
Jeg havde så slet ikke hæftet mig ved bemærkningen - men tanken var da pæn…
5 Synes om
Jeg oplever at hvis jeg siger, at jeg har en sygdom og at der er stor risiko for at jeg giver den videre, så er folk mere forstående overfor det. Men så siger jeg samtidig at jeg er uforstående overfor, at det er jeg siger at jeg ikke har lyst, ikke er en god nok forklaring for andre. Så klapper folk som regel i
2 Synes om
Er det mon en tilfældighed, der er så mange her på Kattegale, der ikke har børn, men har katte i stedet? Flere der ovenikøbet ikke er i forhold …måske har den der myte om den enlige kattedame noget på sig 
#singlewithcats 
7 Synes om
Det var dog Måske sådan en mand også lige kunne fikse dig, hvis du var lesbisk
Jeg har faktisk haft samme tanke 
Har tænkt over, at det virker til, at der er flere i den ‘aktive katteverden’, der ikke har børn, end der generelt er i samfundet.
3 Synes om
Det tænker jeg at du har ret i 
1 Synes om
Jeg sagde altid at jeg ikke skulle have børn…
Så blev jeg gravid 
Men efter jeg fik hende fandt sundhedsplejersken ud af at jeg ikke var helt som andre mødre, og fik lavet nogle tests, som så gav mig alle mine diagnoser, der så også gjorde jeg ikke måtte bo med min datter, kommunen ville fjerne hende, men jeg valgte at flytte istedet for…
Da min datter var ca. 5 år valgte jeg at blive steriliseret ved at få brændt æggelederne .
Hvis min kæreste (og min datters far) vil have flere børn, må han finde en anden…
Men indtil videre er vi da stadig kærester på 15. År og datteren bliver 13 i næste måned
6 Synes om
Folk uden små børn har bedre tid til fritidsaktiviteter
Kun én eneste gang har jeg ærgret mig over ikke at have børn! Og det var da vi flyttede fra Horsens til One Horse Town. Da ville jeg gerne have haft 2 hærdebrede sønner til at hjælpe med at slæbe og løfte og flytte… Ikke at jeg ved hvem de skulle være blevet hærdebrede efter, men det er en anden sag. Derudover har trangen til børnefri altid været stærkere end trangen til børn. Man skal ikke anskaffe sig hverken børn eller dyr, hvis ikke man gider passe dem ordentligt! Jeg tænker godt jeg rent praktisk ville kunne finde ud af at passe eget afkom, men der er tusinde andre ting, jeg hellere vil! HVIS vi får et anfald af trang til at tale babysprog, så kan vi jo bare gribe en kat og udsætte den for lidt googoo-gaga
Men iøvrigt interessant at nogle mennesker bare MÅ spørge til den slags, velvidende at det for nogen kan være at træde på en øm byld, hvis man ikke kan og det bare er det største ønske - alligevel skal nogle mennesker absolut spørge til den slags… Jeg oplevede ret tidligt i mit liv med gemalen både nogen der ikke kunne - jeez for et cirkus med snot, tårer, behandlinger, indlæggelser, drukning af sorger og hvad har vi ellers - og tilsvarende nogen der godt kunne, og reaktionerne på at komme hjem med baby og overgearede hormoner - igen jeez for et cirkus med snot, tårer, sidden stortudende midt på gulvet midt i en legetøjsbunke til et barn, der var meget ældre, alt mens der blev vrælet igennem over en eller anden tilfældig nyhed i tv. Begge gange lovede jeg mig selv, at det cirkus skulle vi bare ALDRIG igennem - ever! Det er mit liv for kort til… Sorry guys, men jeg vil hellere bare rejse pengene op
VH
Susanne
3 Synes om
Når jeg snakker kat med folk der ikke kender mig så godt og de finder ud af antallet af katte: “shit… det er godtnok mange katte”. Hvis de så ikke kender mig godtnok til at vide at jeg har Steffi på sidelinjen har næste spørgsmål ofte været (lidt forsigtigt for mange ved godt at de skal træde varsomt 
) “… æh… har du så også en mand/kæreste” ?
… for Christ sake, ja jeg har!!! … og han var der FØR KATTENE!! Ih guder altså
Nu kan jeg lave sjov med det, det kunne jeg ikke helt på samme måde da vi stadigvæk ofte fik spørgsmålet… “hvornår er det jeres tur?”
5 Synes om
Vælger at tænke, at de ikke har de overvejelser med - men igen, ukendskab til loven er jo heller ikke straffritagende… 
Tror så ikke det er begrænset til katteverdenen, men nok er en tendens der ses i “dyrekredse” mere generelt…
Jeg kan næppe være den eneste i verden der altid har ønsket dyr, og faktisk aldrig børn - og omvendt tænker jeg også, der må være nogen blandt de ufrivilligt barnløse, der vælger at investere tid, penge og følelser i dyr i stedet?
2 Synes om