Jeg plejer at sige, at jeg vil hellere sove sammen med min kat, end en kæreste. For det er kun når jeg er meget nyforelsket jeg egentlig nyder at sove sammen med et andet menneske, men katte, dem vil jeg altid gerne sove sammen med.
Og så vil jeg også hellere bo sammen med en kat(te), end en kæreste/mennesker, for selv om der unægtelig er fordele ved at bo sammen med andre mennesker, så er dyr bare lettere at bo sammen med, netop fordi de er dyr, og de giver os en masse, uden at vi forventer en masse af dem, og man har indlysende nok ikke de samme konflikter med dyr, som man har med mennesker, så det bliver mere ren og ubetinget, som du siger.
Det kunne nærmest lige så godt være mig der havde skrevet det her.
Jeg har ikke boet alene nogensinde. Og da jeg flyttede ud for mig selv i forbindelse med min skilsmisse nu her, kan jeg godt mærke at det skulle jeg have gjort for længe siden. Jeg får stress af at bo med andre mennesker og kan slet ikke være mig selv og få ladet energi op.
Jeg kan slet ikke dele sorgen op på den måde. For jeg vil slet ikke kunne forestille mig, hvor knust jeg bliver, når jeg mister min mor - eller hvis jeg skulle miste mine børn (hvilket jeg håber, jeg aldrig oplever) Mine dyr er ikke “bare en kat” eller “bare en hund”, men det er ikke sammenligneligt for mig.
Min største angst har altid været at miste mine børn. Men jeg synes foe mig at sorgen er blevet noget smukt (på nær qt jeg lige sagde farvel til min mor og ene bror da min far døde) men jeg synes alligevel at vi snakker om hvordan vi ser den vi mistede i små ting. Bare som at en blomst kommer, eller at en suger noget personen kunne havde sagt. På samme måde mindes jeg mine kæledyr. Vi snakker om at de lever videre i dem katte vi har
Helt enig, jeg elsker mine dyr, nogle savner jeg mere end andre.
Af de mennesker jegvhar mistet er det ligedan, min far døde i marts 12 og jeg savner ham stadig lige meget, det sammen med min morfar og mormor, mens min afdøde nand bare er fortid.
Tanken om at miste mine børn er forfærdelig, detctror jeg ikke jeg overlever
Det kan du sagtens.
Nogle stejler over rå æggehvide, fordi der et protein i der hedder avidin, der binder sig til biotin (B7-vitamin), men der er rigeligt biotin i blommen, til at det ikke er et problem.
Blommen er dog den mest næringsrige, så måske se om han vil den alene? Men ja, som sagt, ellers er det helt fint med helt, råt æg.
Jeg gjorde det også før i tiden, men der kommer jo hele tiden ny viden til, og jeg synes kun at jeg kunne finde at katte ikke måtte få det. Så tak for svar begge to, så får Alvin lov.
Da jeg gik i seng i aftes sad der en kænpe edderkop på væggen i hjørnet ved fodenden af sengen.
Jeg prøvede at vise Stine at den sad der, hun var ligeglad, hun ville da meget hellere at jeg lagde mig, så vi kunne putte.
Her til morgen er den væk - jeg satser på at der er en kat der har fået en lille late night snack i nat, eller får det på et tidspunkt - hvis de altså tør nørme sig denne edderkop.
Havde engang - i Busters tid - en edderkop i den størrelse i soveværelset. Buster daskede til den, den daskede tilbage, og så meddelte Buster at den fint måtte passe sig selv. Han nedlagde kun noget med maks 4 ben.
Men ja, som sagt, ellers er det helt fint med helt, råt æg.
