[quote=Eva K;250278]Roolig nu… Ja ja ja… Selvfølgelig er det ikke noget man går ud og “gør”. Der blev bare spurgt til hvad genestik uforligelighed var - ikke hvad man bør gøre
Og jeg gav et kendt eksempel…
Og så er det foriøvrigt heller ikke flere år siden at man ikke kunnet blodtype bestemme kattene og vide det på forhånd 
Jeg snakker rent teoretisk her, ikke hvad man i praksis gør.
Louise - Det er genestik uforligelighed fordi afkommet ikke kan overleve. Faktisk er det lidt et dumt eksempel fordi afkommet kan overleve hvis det bare ikke får mælk fra moderen, i naturen ville det dog betyde at selektionen ikke går mod de blodtyper der giver afkom der dør.
Der er mange andre slags som man så ikke ser men som kan give ufuldendte fostre, abort etc.
(lige som der er mange andre ting end genetisk uforligelighed der kan give lige det)
Der er andre eksempler indenfor dyrearter hvor afkommet simpelthen dør timer efter fødslen fordi dets gener ikke er kompatible og derfor ikke “gør” alt det kroppen burde 
Jeg er dog lige på vej i seng nu, men skal nok lede efter noget snarest…[/quote]
For mig lyder det mere som om du taler om alle slags defekter og misdannelser som et resultat af “genetisk uforlignelighed” - underforstået at sådan er det bare og det er noget som bare sker.
Og det er jeg ikke enig i.
Nogen misdannelser skyldes fejl i de tidlige faser af graviditeten når fostret “foldes” og kan være tilfældige andre kan være følger af manglende nærringsstoffer (fx taurin eller folinsyre), vira og/eller sygdom hos hunkatten. Til disse hører så vidt jeg husker de fleste midtlinie defekter så som rygmarvsbrok, åben bug, åben kranie, ganespalte/hareskår mv. Nogen af disse kan så også have en arvelig genetisk defekt som årsag.
Så er der de medfødte defekter som vi ved skyldes enten recessive defekter hos, begge forældre fx FCK, GM2, PRA, PK. Eller dominanter genfejl som fx PKD og HCM.
Til disse kan vi så lægge de defekter som vi ved er arvelige, men ikke helt kender arvegangene på - nogle er måske simple recesive, andre måske polygenetiske og i atter andre tilfælde er det måske inkomplet penetrans som er på spil.
Som du kan se er der med det hele enten tale om misdannelser opstået i livmoderen uafhængig af fostrets DNA, eller også er det arvelige gendefekter.
For mig lyder “genetisk uforligelighed” som et naturromantisk begreb med fatalitiske (religiøse?) undertoner: “Det er naturens gang. Vi må bare acceptere det. Det er ikke alt man skal forstå.” Og ved at anlægge den overbevisning fraskriver man sig samtidig ansvaret for at kunne gøre noget ved at forhindre det.
Når man har med opdræt at gøre, er den holdning bare ikke godt nok. Vi skal prøve at forstå, og vi skal prøve at gøre det bedre. Vi kan ikke tillade og at trække på skuldrene og sige “det er bare naturens gang” når vi får defekter eller killinger der dør.
Og det er det vi har videnskaben til. At hjælpe os med at forstå, og gøre tingene bedre!