[quote=Panthera;56052]Indavl er for mig et værktøj i mit opdræt, lige som udavl er. Begge dele kan være godt og skidt, alt afhængigt af hvordan man bruger det.
For mig handler det om linjerne og kendskab til linjerne. Og den bedste måde at opnå et kendskab til hvad linjerne bærer på er indavl. Hvordan tror i kendskabet til jeres linjer er opnået? Ved at parre ud, ud og ud? Nej, det er opdaget ved at parre tæt.
Nogle gange får man et træls resultat, og så parrer man ikke tæt i de linjer mere, og viden om dette er en viden som alle der arbejder med linjen kan gøre nytte af.
Alle individer værer på en række rescessive sygdomme. Ved udavl på udavl kommer det sjældent til udtryk, og pludseligt kan en hel masse katte være bærer af sygdommene, og pludseligt popper sygdommen så op rigtigt mange steder når der er tilpas mange bærere.
Hvis der nu var parret tæt og man fik en viden om denne sygdom, så kunne man tage sine forholdsregler i avlen, og dermed sørge for at en hel race ikke pludseligt var gennemsyret af noget skidt.
Indavl siger noget om sandsynligheden for at man har 2 ens versioner af det samme gen, stammende fra det samme individ.
For at bevare en sund genpulje, skal der være en vis diversitet i genmassen, og bliver en meget stor del af generne ens, forsvinder diversiteten og vi oplever de direkte konsekvenser af indavl såsom dårligt imunforsvar, små kuld, ringe størrelse osv. også normalt kaldet indavlsdepression.
Vi skal meget højt op i indavl for at opnå dette. Det er tæt indavl i generation på generation på generation. Vi skal langt op over 30-40% for at finde disse konsekvenser.
Desuden kan det diskuteres hvor mange generationer man skal beregne indavlen over. Generne muterer en lille smule hele tiden, og mange undersøgelser indikerer at efter 9-12 generation kan man med rette tillade sig at formode at generne er muteret så meget at de ikke længere er ens, og dermed egentligt ikke bidrager til den reelle indavlsprocent.
Jeg fik igår killinger fra denne kombination: The Siberian Database
Som det tydeligt ses går den samme kat igen i 2. og i 3. generation. Det er ikke engang første gang jeg har parret tæt i disse linjer. Sidste år lavede jeg denne kombination: Panthera Tigris Cheetah hvor nogle af foundationkattene er de samme.
Jeg er heller ikke den eneste der har lavet tætte parringer i disse linjer. Og hvorfor er det gjort?
Jo jeg har været ude og købe en F3 hankat, fordi sibireren som race har en lille genpulje. Jeg har noget kendskab til hans linjer ud fra de oplysninger jeg har fra andre opdrættere, men jeg vil ikke bruge ham på linjer jeg ikke kender godt.
Den resterende viden må jeg selv finde ud af, og så må jeg jo igang med at arbejde med ham og den genmasse han har at tilbyde. Men hvordan skal jeg vide hvad han bidrager med hvis jeg ikke ved hvad de hunner jeg parrer ham med bidrager?
Det nemme som opdrætter at forholde sig til er de ting man kan teste for og de dominante ting. Det er alt det der ligger under overfladen som kræver engagement, arbejde og også indavl/udavl for at man finder ud af det hele.
Og Signe, foundationopdrættere gør præcist det alle andre opdrættere gør. Når man køber materiale ind, gør man det ved folk man stoler på, og som gerne overdrager en den viden de har om kattene i stamtavlen.
Hvordan sikrer du dig at den stamtavle du får overdraget på din avlskat er korrekt og der f.eks. ikke har været perser inden over?[/quote]
Godt formuleret Helle - og tak for indsigten i Sibirer opdræt -thumbs
Nej jeg ved godt der ikke noget vej udenom, og jeg nyder det somend også. Nogle gange bliver jeg bare nysgerrig efter at vide om der er nogle katte som jeg aldrig nogensinde opdager, og som burde blive brugt mere.