Beimis blev bidt fredag og lørdag 3/7 så var jeg til dyrlæge lørdag . Natten mellem lørdag og søndag var beimis på ferie ophold. igen bidt søndag to gang, mandag Dyrlæge igen og derefter blev beimis sendt på “hotel” og har været der siden.
Så imorgen er det 14 dage siden og udsigt til mindst en uge mere jeg ikke har ham ved mig
Men har snakket med der hvor han er, idag gik turen op af trappen sådan trip - trip- trip pause trip - trip - trip pause trip - trip trip - trip trip - trip helt oppe og på vej ind til sengen.
Svært og forklare men det går i dag en lille lille smule bedre end i går morges med og komme op af trappen
Ugens kvalme annonce i den blå:
“3 helling birma katte dræber. De søger en familie med kærlighed. Tre han killer 2 af dem er helt hvide med orange øre og den sidste har brune øre.
De er meget nysgerrige og legesyge og elsker børn.
De er fødte den 11. april.
Både faren og moren er Helling birma.
Salge klar den 11. Juli.
Depositum er 1000kr., Og refunderes ikke ved fortrydelse.
For kontakt os, ring til dette nummer”
Han skal nok få dem solgt - de er billige! 4500 for sådan en killer cat, uden stamtavle eller spor andet. Der ER helt klart et marked for den slags. Men om jeg dog fatter hvem der har solgt ham forældredyrene. Suk…!
I morgen starter jeg med at male… Jeg bliver træt bare ved tanken
De tre musketerer skal ikke hjælpe, men jeg ved også de kommer til at stå på den anden side af døren og brøle at elendighederne i deres liv, ingen ende vil tage
De annoncer er så deprimerende, det er simpelthen ublu priser de blandingskatte sælges til, flere af dem er dyrere end når man køber med stamtavle.
Jeg fatter heller ikke hvem der stadig sælger der killinger fertile, for at se dem ende som avlsmaskiner hos byb avler.
pt har vi to voksne piger til salg og har fået de første sms’er med vil gerne købe, men den må ikke være steriliseret ja ja overvejer at skrive næste gang, så er prisen 25000kr
Kender i det at man har en håndværker i huset,og man aner ikke hvor man skal gøre af sig selv.
Man vil jo ikke bare stå og glo dem i nakken.
Men samtidig er mit hus ikke større,end at jeg ikke bare kan gå et andet sted hen og lukke døren.
Så jeg vader rundt som en løve i et bur…hvilket tit resulterer i at jeg altid er helt træt når håndværkeren er gået
Ja, jeg hader det. Kan følge dig hele vejen. Og selv om man stoler på håndværkeren og godt kunne lade ham være alene (det er som regel en ham), er man nødt til at blive for at passe på, at de ikke lukker kattene ud til den forkerte side.
Lige haft ringet og hørt til beimis, efter to min snak kom beimis humpende stille ned i køkkenet og ville have mad, men spise ikke så meget.
Men han kunne høre min stemme i telefon, begynte og sige noget og humpede hen til døren og lyttede ved døren, imens han kaldte, også ind i stuen og sidde og kigge rundt imens han kaldte, telefon blev lagt ned ved ham og så sagde han en helt masse og telefon blev vasket.
Det var kalden og glad stemme, ikke majv det gør ondt.
Tårene løber nu, af glæde, af savn, samt af bekymring omkring ham, og den pote/ben. Og nok en masse mere jeg ikke kan sætte ord på nu
Ja jeg ynkeligt meget, samtidig er jeg så taknemmelig over hjælpen jeg får med alt med beimis
Da mine forældre flyttede, satte vi (familien) os til at spise højt belagt smørrebrød, mens flyttemændene stadig var i gang med at slæbe ind. Det syntes jeg også var lidt grænseoverskridende.
Efter for mange håndværker der ikke forstår begrebet indekatte, låser jeg næsten altid kattene inde i et rum, mens håndværkerne er her. Så får de vand, mad og kattebakken ind i rummet, plus ekstra sovepladser. Og så tager jeg nøglen i lommen, så der ikke er en jordisk chance for nogen kommer til at lukke dem ud. Og nej, min tiltro til andre mennesker er ikke særlig stor, men desværre ikke uden grund.