Tomater - hvordan gør jeg?

Da jeg så planterne ude i vindueskarmen i dag, mindede det mig pludselig om, da jeg som ganske ung (14-15 år) dyrkede hampplanter hjemme i vindueskarmen :uha: Ikke fordi jeg skulle bruge dem til noget - det vidste jeg slet ikke, hvordan man gjorde. Bare fordi det var vildt spændende sådan at gøre noget ulovligt derhjemme lige under næsen på forældrene, der ikke vidste noget om den slags :høhø:

Haha. Hampplanter er - alt andet lige - også vældigt dekorative :slight_smile: Vi har haft et par stykker i haven, for mange år siden. Spurgte nogen var det fuglefrø der var spiret :wink:

Og jeg følger spændt med i tråden her, jeg har lige fået nogle minipotter med … noget i i Føtex i går. En af den skulle være en agurk O.o Og så vidt jeg ved skal sådan nogen ha’ HELT vildt meget vand? Men ellers vistnok nippes og passes nogenlunde som tomater?

Salaten og dilden kan jeg nok bedre hitte ud af, men jeg skal ha’ gang i mine små minipotter (sjoveste “samlekort” nogensinde) og se om jeg også kan få noget til at spire - uden at kattene æder det grønne L

Husk du må ikke ramme agurk planten når du vander den, dens stamme rådner hysterisk nemt. Så vand altid udenom planten på jorden. Husk også at den er max kulde følsom. En huskeregel, som jo ikke altid holder, er at agurker skal ikke ud i drivhus før efter Grundlovsdag. Med mindre du da kan opvarme drivhus, så kan det jo godt være før. Jeg nivrer ikke agurker, allerhøjest tager jeg topskuddet hvis den er for vokseivrig. Hvis du ikke er helt sikker på det er en agurk, så tag et billede og læg det op her, så kan vi kigge på den lille ny.

Apropos hamp - min PhD drejer sig om at udtrække visse komponenter af hampeplanter. Til modellen bruger vi en industriel hamp der ikke indeholder THC, så man skal ryge mange hektar for at blive skæv.

På universitetet har der været håndværkere de sidste par år, der brugte det kælderrum hvor jeg tørrede min hamp som indgang. Jeg kunne ind imellem se hvordan det sank i mine beholdere (sikke skuffede de har været hvis de har forsøgt at ryge det :tihi: )

Jeg har det seneste 1½ års tid derfor tørret hamp hjemme i garagen, for at sikre mig at ingen er rendt med de sjældne sorter jeg har fået importeret. Det virkede også genialt indtil en dag jeg ventede et par pakker med GLS og bare skrev en seddel til dem at de måtte smide pakkerne i garagen hvor jeg var igang med at tørre 30 kg hamp :rock: Der var noget at forklare den dag :smiley:

Dumt spørgsmål, men kan den kun gro i et ddrivhus? For sådan et har jeg ikke, og ingen planer om at anskaffe heller…

Der står “Agurk” på den lille pose med frøet/frøene så jeg går ud fra det passer. Og godt at vide ang vandingen. Jeg forventer nu ikke det store, jeg har brune fingre L jeg kan få kaktusser til at visne :wink:

Der er forskel på agurkesorter - nogen trives i drivhus, andre kan godt stå på friland fra juni måned på en lun, solrig plads med læ.

Men prøv da bare. :slight_smile:

Den gamle slags ‘sylte agurker’ kan sagtens stå ude og skal nok overleve kaktusdræberfingre :slight_smile:
Almindelige agurker til skiver på rugbrød, har jeg kun set til drivhus.
Kan du ikke tage et billede af frøposen så giver det mig et lille hint hvad det er for nogle frø du har.

Jeg endte med at vælge nogle store plastikpotter til tomatplanterne. Det er lidt mere håndterbart med individuelle potter end med en stor kapillærkasse. Så i dag bliver de plantet om.

Nogle af dem blev plantet i små potter, da jeg pottede spirerne om, andre blev sat i en bakke med små plastikpotter, som er noget mindre end de almindelige potter. Dem, der vokser i potterne, er ikke blevet så store som dem, der vokser i bakkepotterne. Men jeg antager, det er, fordi de har haft travlt med at lave et stort rodnet, som de andre ikke har haft plads til. Så de er skudt voldsomt i vejret i stedet.

Men jeg glæder mig til at få dem plantet om - og så måske, som jeg har set andre gøre, sætte dem ud i solen og tage dem ind igen sidst på dagen. Og så må nogen gerne sige til, når de mener, det er forsvarligt at prøve at have dem ude døgnet rundt, for det er planen, at de skal det.

Og så lige et billede:

Så håber jeg, at de snart kan sættes udenfor. Jeg udførte faktisk et forsøg den anden nat og lod en af de mange planter stå ude natten over. Helt nede på dækket på altanen i læ i et hjørne. Den var blevet lidt gul i bladene næste morgen, så det er nok for tidligt endnu.

Næste punkt i projektet bliver, at nogen skal forklare mig, hvad jeg skal bruge som gødning, og hvor tit jeg skal bruge det. Anyone? Jeg plejer ikke at gøde hverken ude- eller indeplanter, så på det punkt har jeg også masser at lære :slight_smile:

Den er da fin! :slight_smile:

Mt. gødning, så plejer jeg at bruge flydende krukke- og/eller drivhusgødning (jeg mistænker stærkt, at det stort set er det samme, bare med forskellige labels… :p) og hvor tit - tjaaa, du kan vælge at følge doseringsanvisning på flasken, hvis der er sådan en, og ellers er det relativt nemt at se på planterne, om de mangler eller for den sags skyld er overdoserede.
Får de for lidt gødning, bliver de bliver blege og spinkle, men er til gengæld meget hurtige til at optage gødning, når de så får noget.
Anbefalingen er faktisk at give “så lidt som muligt” - for meget gødning stimulerer efter sigende primært bladvæksten - og kan give krøllede blade - men bidrager ikke til kvaliteten og smagen af tomaterne…

Du skal nok vente et par uger endnu med at lade dem bo udenfor fuldtids - alternativt, dække dem over om natten med f. eks. fiberdug.
Det kommer selvfølgelig også an på, hvor beskyttet din altan er; mine flyttede ind i drivhuset i går, men da døren altid står på klem (kattene ææælsker at ligge dernede, så det må planterne selvfølgelig indrette sig efter… :høhø: ) så der er nok relativt stort varmetab om natten, men de har i det mindste læ - og så bestemt ikke ud til at ha’ lidt nød her til morgen…

Dorte

[QUOTE=Skattekat;1282808]Jeg såede tomatfrø for 10-12-14 dage siden (kan ikke huske det nøjagtig) og der er stadigvæk intet tegn på spirer.
Potterne står i drivhuset, så der er jo nok for koldt, man kan det nytte noget at tage dem ind i huset nu, eller er frøene ødelagt?
Det er jo heller ikke fordi det er SÅ meget varmere inde i huset, men dog er her for det meste frostfrit om natten … :cool:[/QUOTE]
Ligner det her spæde tomatplanter?

Jeg tog nogle potter ind fra drivhuset, for at gi’ det en chance … det er mange år siden jeg sidst har prøvet at så tomatfrø, så er meget usikker på, om det ER tomatplanter, eller spirer fra tilfældige ukrudtsfrø (som slet ikke burde være i varmebehandlet købejord):?

Husk at være OBS på om tomaterne (incl. planten) er giftig for katte :S

[QUOTE=Skattekat;1283281]Ligner det her spæde tomatplanter?

Jeg tog nogle potter ind fra drivhuset, for at gi’ det en chance … det er mange år siden jeg sidst har prøvet at så tomatfrø, så er meget usikker på, om det ER tomatplanter, eller spirer fra tilfældige ukrudtsfrø (som slet ikke burde være i varmebehandlet købejord):?[/QUOTE]

Det der er bare det første sæt kimblade, så vent lige og se når bladpar nr. 2 kommer. :slight_smile: Så kan du se, om de ligner tomatblade. :slight_smile: Det er ikke til at sige, om det ER tomat endnu…

OM de er giftige, eller AT de er? Jeg har selv haft den tanke, da det jo er natskyggefamilien. Men kattene holder sig alligevel på afstand. De kan ikke lide den meget karakteriske tomatplantelugt, tror jeg :slight_smile:

Og det er de andre 3, der står inde i badeværelset også :ups: Ja, jeg kan jo ikke få mig til at smide dem ud, så nu har jeg plantet 4. To står stadig i små potter, men hvis jeg ikke snart finder nogen at forære dem til, så planter jeg også dem. Så må jeg lave en lille vejsidebod nede i forhaven, hvis de alle sammen overlever og sætter frugt :høhø:

[QUOTE=DorteH;1283276]Mt. gødning, så plejer jeg at bruge flydende krukke- og/eller drivhusgødning (jeg mistænker stærkt, at det stort set er det samme, bare med forskellige labels… :p) og hvor tit - tjaaa, du kan vælge at følge doseringsanvisning på flasken, hvis der er sådan en, og ellers er det relativt nemt at se på planterne, om de mangler eller for den sags skyld er overdoserede.
Får de for lidt gødning, bliver de bliver blege og spinkle, men er til gengæld meget hurtige til at optage gødning, når de så får noget.
Anbefalingen er faktisk at give “så lidt som muligt” - for meget gødning stimulerer efter sigende primært bladvæksten - og kan give krøllede blade - men bidrager ikke til kvaliteten og smagen af tomaterne…[/QUOTE]

Godt - jeg må have fat i noget gødning så. Men der skulle vist være gødning nok i jorden til de første 14 dage. Det står der i hvert fald på posen. Måske skulle jeg også give mig til at gøde mine indendørsplanter. Jeg har bl.a. to voksblomster, der lige nu står med hver to store skærme med blomster, som bare er de smukkeste, sarteste, små, lyserøde blomster, jeg har set. Så de skal passes på :slight_smile:

Det her er ikke min plante. Så gode billeder kan jeg ikke tage af dem, men de ser præcis sådan ud:

Jeg tør ikke sige om alle tomater er giftige, men iflg.Ann R’s hjemmeside står tomat under giftige planter med følgende: mavesmerter, opkast, diarre, manglende koordination, svaghed, nedtrykthed, hallucinationer, kramper.

Vi har selv haft en frilandstomatplante stående på terrassen. Kattene var ikke specielt interesseret i den, men alligevel flyttede jeg den udenfor kattenes rækkevidde, da jeg læste at den var giftig.

Mine katte har aldrig været interesserede i mine tomatplanter. Og der er jo også SYGT mange helt almindelige haveplanter, der er giftige. Men selvfølgelig skal man holde øje, hvis man har nogle katte, der gnasker i alting. :slight_smile:

Jeg venter spændt på at opdrætter fortæller hvad min tomat hedder :høhø:

Haha, opdrætter er måske ikke helt galt. Jeg har knyttet mig lidt til de planter efterhånden :høhø:

Hvad den hedder, aner jeg ikke. Det stod muligvis på den pakkeløsning, jeg købte, men på det tidspunkt var jeg mere interesseret i drivhuset og de små, søde potter :rock: Så al dokumentation er væk. Det eneste, jeg husker, er, at de tomater, der var på indpakningen, var røde :slight_smile:

[QUOTE=DK Lindvig;1283306]Jeg tør ikke sige om alle tomater er giftige, men iflg.Ann R’s hjemmeside står tomat under giftige planter med følgende: mavesmerter, opkast, diarre, manglende koordination, svaghed, nedtrykthed, hallucinationer, kramper.

Vi har selv haft en frilandstomatplante stående på terrassen. Kattene var ikke specielt interesseret i den, men alligevel flyttede jeg den udenfor kattenes rækkevidde, da jeg læste at den var giftig.[/QUOTE]

hele planten er giftig, undtagen modne tomater, grønne bær er altså giftige…det afholder ikke mig fra at sylte grønne tomater, blot skal man ikke gnaske hele bøtten på en gang