Undervægtig senior kat

Hejsa alle sammen!
Jeg har en rigtig dejlig og sød hunkat på snart 14 år. Hun er meget lille pga. dværgvækst men er desværre blevet lidt undervægtig på det sidste. Kan i anbefale noget vådfoder der kunne hjælpe hende med at tage på?
Hun har tørfoder til rådighed hele dagen (brit senior) og spiser små måltider flere gange om dagen men hun er stadig ret tynd.
Derudover har hun tidligere haft en bakterie i tarmen men er blevet behandlet for den.
På forhånd tak! :relaxed:

Hej selv - og velkommen til! :slightly_smiling_face:

Nu kan jeg ikke helt læse ud af dit indlæg, om hun allerede er udredt af dyrlæge, eller om tarminfektionen ligger længere tilbage, men hvis hun ikke er, ville jeg helt klart starte der - uforklarligt vægttab kan være symptom på flere ting, og ikke nødvendigvis noget, man kan fodre sig ud af…

Hvis der ikke er nogen medicinsk årsag til vægttabet, men det “bare” skyldes ændret foderbehov i forhold til hendes alder, har jeg til gengæld ikke noget bud - jeg har endnu til gode at ha’ en kat, hvis vægtudfordringer går i den retning… :sunglasses:

3 Synes om

Hos dyrlægen kan man købe Hill’s a/d, det er godt, til at give lidt mere fedt på kroppen. Men vend det lige med dyrlægen først, måske han/hun har en bedre løsning, til lige netop din kat.

Jeg ville få hende undersøgt hos dyrlæge for de gængse seniorsygdomme som dårlige nyrer etc.

Hvis hun ikke er syg, så giv hende A/D som ovenfor nævnt.

Tak for svar alle sammen! Har været til dyrlægen med hende og hun har en kronisk nyresygdomme :frowning: men har fået “behandling” til hende så nu krydser vi fingre for det virker :crossed_fingers:t2:

2 Synes om

Hvis katten har en nyresygdom, er a/d muligvis ikke godt?

Der er en del indlæg herinde, som handler om nyresygdomme, som du måske kan bruge til noget. Jeg har lagt et par links ind til nogle forholdsvis nye tråde. De er gode at blive lidt klogere af. Der står noget om foder i dem begge.

1 Synes om